Svenske kroner til Danske kroner

Live Valutakurser

SEK

DKK

SEK til DKK

Den nuværende valutakurs for 100,00 SEK er på 64,57 DKK
Du kan også få valutakursen for DKK til SEK.

Ovenstående valutakurser er sidst opdateret 03.12.2024

Hurtige Tal

1 SEK	→	0,65 DKK
10 SEK	→	6,46 DKK
20 SEK	→	12,91 DKK
50 SEK	→	32,28 DKK
100 SEK	→	64,57 DKK
1.000 SEK	→	645,70 DKK

Kursudvikling (SEK til DKK)

Beregn hurtigt Svenske kroner (SEK) til Danske kroner (DKK)

Har du brug for hurtig og pålidelig valutaberegner fra svenske kroner (SEK) til danske kroner (DKK)?

Brug vores effektive valutaomregner, og få den præcise valuta. Uanset om du planlægger en rejse eller blot har brug for friske og opdateret valutakurser, kan du trygt bruge denne beregner. Kurserne bliver opdateret hver eneste time og tallene kommer fra valutabørser og den officielle Europæiske Centralbank (ECB).

Den Svenske krona (SEK)

Ligesom i Danmark, har Sverige deres helt egen valuta – svenske krona, eller kronor i flertal. Det er ikke tilfældigt at der i Danmark, Norge og i Sverige har kursen tilfælles.

Den svenske krone erstattede den daværende valuta riksdaler riksmynt i 1873, da Den Skandinaviske Monetære Union blev dannet.

Den Skandinaviske Monetære Union var et fast valutakurssystem – baseret på guldstandarden – mellem Sverige og Danmark. Norge blev senere medlem af Unionen i 1875. Mens medlemslandene stadig havde deres egne valutaer, sikrede Unionen valutakursstabilitet. Denne Monetære Union varede indtil 1914.

Hvorfor bruger Sverige ikke Euro?

De fleste lande, der tilslutter sig til EU, er forpligtet til at indføre euroen som en del er medlemskabet. Det er de færreste, der officielt er undtaget for dette krav som Danmark. Sverige er i nogenlunde samme situation som Danmark, dog har svenskerne ikke forhandlet sig til fritagelse fra euroen, hvilket betyder at de er forpligtet sig til at skifte den Svenske krone ud med Euroen på et eller andet tidspunkt i fremtiden. Indtil videre må det lade sig vente lidt endnu, eftersom den svenske krone har en flydende kurs og derfor ikke følges med euroen.

56% stemte nej til euro i 2003

I 2003 afholdte Sverige en landsdækkende folkeafstemning for at afgøre, om landet skulle indføre euroen, og resultatet blev at befolkningen sagde nej. Dette resulterede i, at Sverige fortsat anvender den svenske krone (SEK).

Sverige er i dag stadig i samme situation, da de officielt er forpligtet til at tilslutte sig euroen, men vælger bevidst ikke at opfylde de kriterier, som det oprindeligt var forventet. Derved bevarer Sverige brugen af den svenske krone.

Hvorfor kroner frem for euro?

Der kan være flere årsager til, hvorfor et land som Sverige ikke ønsker at erstatte den svenske krone med euroen.

1 – Økonomisk uafhængighed

Nogle svenskere sætter pris på den økonomiske uafhængighed, der følger med at have deres egen valuta. Brugen af kronen giver Sverige mulighed for at have kontrol over sin pengepolitik, herunder renter, hvilket kan være vigtigt for at styre sin økonomi.

2 – Økonomisk stabilitet

Sverige har oplevet økonomisk stabilitet og vækst uden at være en del af eurozonen. Landet har været i stand til at opretholde en robust økonomi og lave arbejdsløshedsrater med den svenske krone som valuta.

3 - Eurozonen

Eurozonen har stået overfor økonomiske udfordringer gennem årene, herunder problemer med euroområdets gældskrise. Sverige har ved at opretholde sin egen valuta været i stand til at navigere i sine økonomiske politikker uafhængigt.

4 – Offentlig holdning

Den offentlige mening spiller en afgørende rolle, og folkeafstemningsresultaterne tydede på, at et flertal af svenskerne ikke var for at indføre euroen. Bekymringer om potentielle ulemper og usikkerhed omkring euroen var væsentlige faktorer i udformningen af den offentlige mening.

E-krona – Et ønske om en digital valuta

Riksbanken (Sveriges nationalbank) startede e-kroneprojektet i 2017 for at analysere behovet for en e-krone, hvilket er en elektronisk version af den svenske krone. Projektgruppen har haft en dialog med flere nationale og internationale agenter for at udveksle erfaringer, analyseret forskellige tekniske løsninger og undersøgt de juridiske spørgsmål, der skal behandles for at sikre, at Riksbanken har et klart mandat til at udstede en e-krone.

E-kronen er ikke beregnet til at erstatte fysiske kontanter, men snarere at supplere dem. Målet er at tilbyde et alternativt betalingsmiddel, der stemmer overens med digitaliseringstendenserne i finanssektoren.